Har du lyst til at lave en spændende præsentation? – Se hvilken model jeg bruger!

AIDA-Det er en god gammel kending, men jeg sværger alligevel til den når jeg laver salg – og marketingspræsentationer. Jeg har også brugt modellen i forbindelse med foredrag og lanceringen af et nyt produkt eller begivenhed. Modellen ses også i mange reklamer og annoncer, både på web – og printmedier.

 Jeg har kort beskrevet modellen, og givet små eksempler som jeg selv har brugt. Der er også andre faktorer, der spiller ind, når vi bliver påvirket, og får lyst til at købe et produkt. Det kan f eks være vores netværk eller igennem vores sanser. ( Se første indlæg om bogen Buy-ologi, Martin Lindstrøm ). Modellen er enkel, og får man lyst til at udbygge den, findes der også flere modeller. Mere om dem senere.

A = Attention

I = Interest

D = Desire

A = Action

Attention:

Hvordan får jeg fanget opmærksomheden? Det kan være med et flot billede med mange farver, en fængende overskrift. Et godt blikfang.

Interest:

 Hvordan får jeg skabt interessen, så folk får lyst til at læse videre. Er der tale om noget nyt? noget som hjælper mod et bestemt symptom? et godt råd?

Desire:

Produktet, emnet eller tilbuddet skal være så spændende, at man har lyst til at få fat på produktet, læse nærmere om emnet. Man skal kunne se en værdien i produktet, og føle at det gør gavn.

Action:

Her skal læseren få lyst til vide hvor man  køber produktet, eller vide hvor man kan søge nærmere info. Det kan evt. være et link, eller en tilmelding til et foredrag.

For flere eksempler og info se vedlagte link:

AIDA formula

Dette indlæg blev udgivet i Sales & Marketing. Bogmærk permalinket.