Syltede rødløg

Mit favorit ” Tilbehør ” for tiden er syltede rødløg! De er super gode til salater, ovenpå pålæg eller som lækkert tilbehør til kød. Samtidig har de en frisk smag af fennikelfrø, chili & laurbærblade

Du finder opskriften herunder til inspiration. Tilsæt evt. mere eddike, hvis du ønsker den mere sure smag.

 

 

Et glas syltede rødløg

  • 3-4 rødløg, mellem størrelse
  • 4-5 dl alm. eddike
  • 1 dl sukker
  • 1 tsk peberkorn
  • +  evt. dild, fennikkel, anisfrø, chili og laurbærblade
Skær løgringene i tynde skiver og kom dem i et rent skoldet glas. Eddike og sukker koges op i en gryde sammen med peberkorn og evt krydderier. Hæld eddikeblandingen over løgene. Luk glasset og opbevar køligt.

 

 

Udgivet i Beauty & Skin, Eat-well, Green Living, Healthcare & Science, Personal Branding, Sales & Marketing, Timemanagement | Kommentarer slået fra

Aloe Vera – førstehjælp til ferien!

Et lille hurtigt tip til alle dem som snart skal på ferie:-)

Skulle du uheldigvis blive solskoldet, er Aloe Vera perfekt som førstehjælp – både som After-sun creme eller til at lindre ved solskoldning.

Med sine anti-inflammatoriske virkninger, er Aloe Vera en af de bedste salver til at lindre smerterne fra en solskoldning – da den har en kølende og helende virkning på huden.

Klem den aminosyre-rige gel direkte fra planten, eller anvend et produkt, der indeholder 95 procent til 100 procent ren Aloe Vera.

Skal du på ferie, kan du sagtens tage nogle grene med – de kan holde sig i køleskabet/køletasken i mange dage.

God ferie!

Udgivet i Beauty & Skin, Eat-well, Green Living, Healthcare & Science, Personal Branding, Sales & Marketing, Timemanagement | Kommentarer slået fra

Udnyt tiden optimalt – brug naturen som ” Mødelokale ” og bliv mere effektiv!

Jeg har tidligere skrevet om ” Walking Meetings ” på min blog  - men vil endnu engang fremhæve effekten af at bruge naturen som ” Mødelokale “.

Samtidig vedlægger jeg et lille fif om at arbejde mere effektivt, ved at inddele dagen i tidsblokke.

Det lyder måske som en kliché, men en kort tur i naturen gør underværker. Sanserne bliver taget i brug på en anderledes måde når vi er ude. Selv en kort tur mellem 15 – 30 minutter.

Flere og flere virksomheder benytter sig af ” Walk and talk meetings “, og ” Running meetings “.

Det giver ny energi at røre kroppen, og den energi kan omsættes til nye ideer. Det er samtidig en sjovere måde at afholde mødet i forhold til det tradionelle mødelokale.

Jeg bruger selv konceptet, når der skal skabes nye ideér eller tages beslutninger.

Udover inddeler jeg samtidig dagen i tidsblokke! – det er en metode hvor jeg opnår bedre tid til at løse diverse opgaver og arbejder mere effektivt og koncentreret uden afbrydelser.

Jeg afsætter primært en time eller to til at arbejde koncentreret med større opgaver hver morgen.

For mig giver det ekstra overskud at få løst de ” Tungeste ” eller vigtigeste opgaver først, og overspringshandlingerne bliver knapt så mange:-)

Ovenstående metode kræver helt klart træning, så en god idé er at starte blødt ud med f.eks 30 min. om morgenen, indtil du mærker effekten.

Alt i alt – brug naturen til at lade op, holde møder, skabe nye idéer – eller brug den som et hurtigt pusterum efter et par timers koncentreret og effektivt arbejde.

Udgivet i Beauty & Skin, Eat-well, Green Living, Healthcare & Science, Personal Branding, Sales & Marketing, Timemanagement | Kommentarer slået fra

6 Detox Smoothies

Er du klar til foråret?

Er det virkelig nødvendigt at “Detoxe ” din krop?

Du behøver som regel ikke bekymre dig om at afgifte din krop, hvis du har sunde nyrer og en sund lever samt spiser forholdsvis sundt og varieret. Dine nyrer renser bl.a dit blod og din lever er et stort afgiftningsorgan i din krop.

Hvis du er sund og har en ordentlig kost, vil din krop sandsynligvis ikke få brug for ekstra hjælp. Men din krops evne til at rense og fjerne toksiner kan være hæmmet grundet en dårlig kost. Toksiner som tungmetaller, kemikalier, pesticidrester og andre giftstoffer i blodet og kroppens organer.

Ved at indføre de sunde smoothies i din daglige rutine, vil du give din krop et ernæringsmæssig løft som vil hjælpe din krop på vej med udrensningen. Ved samtidig at tilsætte bladgrøntsager som spinat, frugter, nødder, frø og sunde fedtstoffer, vil din krop have et godt grundlag for at rense sig selv.

Her finder du inspiration til 6 sunde Detox Smoothies, som kan hjælpe dig lidt på vej med at udrense – og samtidig give dig et energiboost. De sunde frugt- og grøntsagssmoothies er enkle og hurtige at blende.

 

 

1. Antioxidant Smoothie

2 kopper blandede frosne bær
1 kop usødet granatæble juice

Blend bær, juice og 1 kop vand i en blender, blend indtil smoothien har et glat udseende.

2. Gulerod, Mango, og Urte Smoothie

2 kopper frosne mango skiver
1 kop frisk gulerodsjuice
1 kop friskpresset appelsinjuice
1/4 kop friske krydderurter, f.eks mynte, estragon eller basilikum

Bland alle ingredienser i en blender, blend indtil glat.

3. Appelsin, Blåbær og Hindbær Smoothie

2 appelsiner, skrælles og skærres i stykker
1 kop frosne blåbær
1 kop frosne hindbær

Bland alle ingredienser i en blender, blend indtil glat.

4. Mango-Kokos Smoothie

2 kopper moden mango skiver (fra 1 til 2 mango)
2 til 3 spsk frisk limesaft
2 kopper usødet kokos vand
Knivspids cayenne pulver

Bland alle ingredienser i en blender, blend indtil glat.

5. Agurk, Honningmelon, og Mint Smoothie

1/2 agurk, skrællet og hakket
1/2 honningmelon, skrællet og hakket (2 kopper)
1 kop pærejuice
2 spsk frisk limesaft
1/4 kop friske mynteblade

Bland alle ingredienser i en blender, blend indtil glat.

6. Grøn Smoothie

1 kop grønkål, stilke fjernes, groft hakket
1 Granny Smith æble, groft hakket
1 moden banan
1/2 kop løst pakket frisk bredbladet persille

Bland grønkål, æble, banan, persille, og 2 kopper vand i en blender, blend indtil glat.

Hvis blandingen er for tyk, tilsættes lidt mere vand.

Source: Tenna Hansen/Wholeliving.com

Udgivet i Beauty & Skin, Eat-well, Green Living, Healthcare & Science, Personal Branding, Sales & Marketing, Timemanagement | Kommentarer slået fra

Ønsker du mere tid i hverdagen?

 

Snart starter jeg en minguide om Sundhedsmanagement her på min blog.

Den vil guide dig til at blive mere effektiv, få  flere timer i hverdagen, samt større overblik og overskud til at handle på dine opgaver. Samtidig vil jeg give dig et indblik i nogle få simple metoder og øvelser, som jeg selv bruger i hverdagen. 

Først skal vi lige kigge lidt på begrebet Planlægning- uddybelse og øvelser vil følge i de kommende blogindlæg.

Planlægning handler om:

- At lave de rigtige ting på det rigtige tidspunkt

- At handle i stedet for at udskyde

- At prioritere

- At lære at sige NEJ på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde

- At opgivelserne skal få mere respekt for dit job/din person

- At få flere ting afviklet UDEN at arbejde hårdere/løbe hurtigere

- At få større medbestemmelse over forløbet af dit arbejde og dit liv

- At undgå STRESS

- At udvide/klargøre sammenhængene mellem personlig planlægning, service og samarbejde

- DIG

 

Source: Tenna Hansen/ Én ting af gangen – Lindy Nielsen

Udgivet i Beauty & Skin, Eat-well, Green Living, Healthcare & Science, Personal Branding, Sales & Marketing, Timemanagement | Kommentarer slået fra

Guide til 5 sunde snacks on-the-go

Det kan være svært at holde sig til de sunde snacks – når blodsukkeret falder, sulten melder sig og man sidder på kontoret eller i bilen. Er du på farten, og stadig gerne vil være sund – så følg med her på bloggen, hvor jeg giver dig guiden til 5 sunde snacks on-the-go. Det behøver ikke at være svært at spise sundt. De nedenstående forslag er hurtige og simple og kræver minimal planlægning. Den nedenstående dip, kan dog forberedes aftenen før.

1. Soltørret tomat og artiskok dip

Denne lækre dip med bl.a artiskok, feta, basilikum og soltørrede tomater kan forberedes aftenen før – og kan enten nydes med det samme, eller tages med på farten den efterfølgende dag.

½ dåse artiskokker, feta og hvidløg hakkes. Tilsæt soltørrede tomater ( Olie-pakket ), hakkede basilikumblade, citron saft, groft salt og peber. Purér samtidig resten af artiskokkerne, sammen med feta, hvidløg, citronsaft og 2 teskefulde vand.

Rør det hele sammen, spis det på et lækkert stykke brød som jeg gør:-)

  2. Avocado med salt, peber, og Lime 

Halvér  en lille avocado og fjern stenen.

Dryp med olivenolie og drys med groft salt og friskkværnet peber efter smag.

Tilsæt frisk lime

 3. Tropiske frugter med yoghurt

Lav denne lækre snack om morgenen og nyd morgenmaden på farten eller som en  sød eftermiddagssnack. Kun fantasien sætter grænser, brug så mange forskellige frugter som du har lyst til.

Bland f.eks kiwi, mango, ananas og vindruer i en lille glas krukke/bæger, hæld knuste isterninger i og tilsæt herefter almindelig fedtfattig yoghurt.

Top med 1 spsk ristet mandler.

4. Trail mix

Denne blanding er super hurtig at lave, og nem at have med i tasken når sulten melder sig.

Bland tørret frugt, f.eks tranebær, abrikoser, kirsebær, rosiner og æbler med pekannødder og mandler.

Fordel mixet i små poser, som er nemme at tage med på farten.

5. Bær og Frugt

Selvom vi udmærket godt ved det – kommer vi nemt til at glemme det i farten…Skal det gå rigtig hurtigt så medbring masser af bær f.eks blåbær, brombær, hindbær eller jordbær. Det samme med frugter som æbler, pærer, bananer og appelsiner.

Udgivet i Eat-well, Healthcare & Science | Kommentarer slået fra

Grøn energi booster på 15 minutter!

Efter endt barsel – må jeg indrømme at jeg vist var blevet lidt ” afhængig ” af kaffe:-)

Selvom jeg for det meste drak kold kaffe – for der var jo altid liiige en ble der skulle skiftes, en baby der skulle trøstes eller grød og mos der skulle tilberedes.

For at mindske mine cravings, besluttede jeg mig for at starte dagen med en lækker grøn smoothie.

…og den er helt klart blevet min favorit nu – og så tager den max. 15 minutter at tilberede.

Den består af følgende ingredienser:

1 banan i skiver
1 grønt æble i skiver
Agurker i skiver ( Ca. ½ agurk )
Hakket selleri
Hakket mango
Spinatblade ( Grønkål kan også bruges )
1 kop Soyamælk ( Vand, mandelmælk eller kokosvand kan også anvendes)

Isterninger

Blend og nyd!

Jeg kan kun sige at den tilfredsstiller min sult, afværger cravings, og giver mig masser af de nødvendige vitaminer fra mad.

Sidst men ikke mindst så lader den mig med et super energi boost til at starte dagen på.

Udgivet i Eat-well, Healthcare & Science | 2 kommentarer

Vind lækker Mist & Moist

Økologisk & Fairtrade

Vind denne fantastiske mist!!

4 meget eftertragtede ingredienser er nænsomt blandet – uden parfumer eller andre unødvendige tilsætningsstoffer til at danne måske verdesn mest fantastiske mist. En mist til ansigtet med arganolie, salvietinktur, rød the, aloe vera-juice og vitaminer. Fugter, meget antiseptisk og hæmmer hedeture. Misten er rig på E-vitamin, antioxidanter og essentielle fedtsyrer.

Brug den morgen og aften efter afrensning af huden, og i løbet af dagen når du/huden føler du trænger. Arganolien sikre at huden ikke tørrer ud, og den røde the vil i løbet af dagen give en flot glød. Da både salvie og aloe vera er kraftig antiseptisk, kan man bruge den med ”et pift” i munden mod dårlig ånde eller betændelse.

Brug den også

 Når du føler dig tør og huden virker træt

 For at optimere huden i løbet af dagen

 Mod hedeture

 Efter solbadning eller ved for meget sol

 For at modvirke tørhed og linier

 Hvis du har slået eller revet dig

 Mod eksem eller kløe

 I bilen, træningstasken – You name it!

Fun facts

 Fyrst Albert II af Monaco er protektor for arganolie projektet i Agadir, hvor vores olie stammer fra.

 Skrifter viser at Kleopatra og Nefertiti, begge har brugt Aloe Vera i deres skønhedsbehandlinger.

 Dr. Annique Theron har vundet vundet hæder for sin efterforskning i Rød thes virkning på især eksem.

 Salvie kan forbedre hjernens funktion. En japansk undersøgelse fra 2003, omtalt i ”Pharmacological Biochemical behavior”, viste at salvietinktur har markant større indflydelse på hukommelsen end når der gives placebo.

Jeg har nemlig lavet en aftale med Raz Spa – og nu har du muligheden for at få fingrene i misten samt få 2 fribilletter som jeg har modtaget  – til arrangementet d. 1. december.

Raz-Spa afholder 1½ times foredrag om hudens opbygning, om hvordan du nemmest optimere huden, så huden bliver så lækker som mulig. Der gives yderligere en  masse opskrifter på kropsplejeprodukter du nemt kan lave med ting du sikker allerede har i dit køkken. læs mere om arrangementet her http://shop.raz-spa.dk/product_info.php?cPath=25&products_id=39

For at deltage i lodtrækningen, skal du skrive en kommentar i kommentarfeltet under indlægget. Det kan evt. være at du kender ingredienserne, produktet i forvejen? Valget er dit!

Ved lodtrækning er Vinderen nu udtrukket idag - det blev Monica!

Stort tillykke!!

 

Source: Tenna Hansen/http://www.raz-spa.dk/

Udgivet i Beauty & Skin, Healthcare & Science | 4 kommentarer

Beauty fall trends : Argan & Neem

 

Der er en del nye ingredienser og urter som vil være efterårets trends. Argan og Neem er nogle af tendenserne, som vi vil kigge nærmere på.

Argan: Argan olie er en olie, der fremstilles fra kerner/nødder fra Argan træet (Marokko ). Olien har længe været brugt at kvinder, der lever i Sahara ørkenen.

Den hjælper med at regulere hudens produktion af sebum(olie). Sebum hjælper med at holde huden blød og smidig, ligesom den beskytter imod fremmede bakterier og forurening.

Neem: Denne ældgamle urt fra Indien, som har været kendt bare for sine medicinske egenskaber, ses nu i skønhedspleje produkter, herunder olier, cremer og sæber. Den er kendt for at være antioxidant og have antibakterielle egenskaber som hjælper huden reparere sig selv som følge af solskader og toksiner fra miljøet.

Neem findes pt. også i produkter til tørt og livsløst hår.

Udgivet i Beauty & Skin, Healthcare & Science | 4 kommentarer

Hot Momma Cake

 

Hot Momma Raw Cake

Hvem ønsker ikke at spise kage med god samvittighed – og stadig føle sig sund?

Da jeg blev gravid, blev min trang til søde sager fordoblet. Derfor bad jeg min gode veninde Caroline om at lave en sund kage til mig – en kage som jeg kunne spise med god samvittighed. Kagen er helt fri for mælk, sukker og gluten. I skal ikke gå glip af denne lækre kage - så læs endelig videre og se opskriften samt info om de gode ingredienser.

Hot Momma Raw Cake

Af Caroline Fibæk

Udstyr: blender

Ingredienser:

Kagebund

3 dl bløde dadler, f.eks. Medjoul dadler eller iranske dadler.

1 spsk. kokosolie

2 tsk. vanilje

5 spsk. rå kakaopulver

1 knsp. salt

1 dl paranødder, udblødt i vand i 2 timer og grofthakkede

Chokoladecreme

1 stor, moden avocado

½ dl agavesirup/honning

1 spsk. kakaosmør, smeltet

2 spskl kokosolie

5 spsk rå kakao

10 dadler uden sten, udblødt i vand

4 spsk. lecitingranulat

1 knsp. himalayasalt

2 spsk. HUSK Psylliumfrøskaller

Mos og ælt dadlerne med fingrene til du har en ensartet dadel-dej. Ælt sammen med kokosolie, vanilje, rå kakaopulver, salt og tilsidst når dadel-dejen er ensartet tilsættes de grofthakkede paranødder.

Form dejen til en tyk kagebund på en tallerken.

Blend nu avocado, agavesirup og kokosolie. Tilsæt derefter dadler og til sidst rå kakao, lecitingranulat, salt og HUSK Psylliumfrøskaller. Blend det hele til en creme, og tilsæt evt. lidt vand for at få chokoladecremen til at glide bedre. Hæld chokoladecremen over bunden og sæt kagen koldt.

Pynt med masser afbær lige inden servering.

Find flere opskrifter på www.carolinefibaek.dk

Kokosolie

Kokosolie indeholder en fedtsyre kaldet laurinsyre, kendt for sin antivirale, antibakterielle og svampedræbende virkning. Denne fedtsyre har vist sig at øge forbrændingen, mindske risikoen for hjertekarsygdomme og forhøjet blodtryk. For at danne visse hormoner skal kroppen bruge mættet fedt og her er kokosolie en fantastisk byggesten, specielt i dannelsen af kønshormonerne progesteron (kvindeligt) og testosteron (mandligt). I min klinik ser jeg stadig flere og flere mænd og kvinder, der producerer for lidt af disse hormoner. Progesteron og testosteron øger også dannelsen af neurotransmitterne dopamin og serotonin – som bidrager til følelsen af velvære i kroppen.

Lecitingranulat

Lecitingranulat har en dejlig flødeagtig smag, som gør den helt fantastisk i kager og gør det muligt at lave flødekager som både sænker kolesteroltallet og styrker hukommelsen!

For lecitingranulat er egentlig et kosttilskud – en fedtsyre, som indeholder et fosforlipid, der er en vigtig del af vores neurotransmittere. Den styrker hukommelsen og samtidig regulerer den kolesteroltallet. Lecitin er en vigtig bestanddel af membranerne i alle vores cellevægge og er essentielt for udviklingen af fosterets centralnervesystem og hjerne.

Rå Kakao (Raw)

Det botaniske navn for kakao er Theobroma cacao, som betyder – helt med rette – Gudernes føde.  Når jeg tale om kakao mener jeg altid rå kakao. Rå kakao ristes ikke ligesom almindeligt kakaopulver gør.  Ved ristningen ødelægges mange af de fantastiske egenskaber kakao ellers har. Kakao er kemisk set et af de mest komplekse fødevarer på jorden med et meget højt indhold af mineraler, og den scorer også top-point inden for antioxidantværdier (28.000 ORAC-enheder pr 100 g) Studier fra Helsinki University viser at kvinder som spiser chokolade dagligt under deres graviditet føder gladere babyer.  Kilde: Early Human Development (vol 76, p 139)

Udgivet i Healthcare & Science | 2 kommentarer